Thu 22nd Sep 2022 05:40

Værdighedens Annaler - Første del

by Mesterhugger Randal Tordennæve

Rejsen begynder.
 
I Randal's 50. leveår har Randal på trods af en relativt ung alder i dværgenes øjne, set mangt og meget. Randal er velsignet med en fornuftig uddannelse, en fornem familie og en fin herkomst.
Dværgenes arvesystem er opbygget på den måde, at Randal som søn af klanlederen, skal udvælges som efterfølger. I den forbindelse har Randal's almægtige og visdomsfulde fader, besluttet at vi alle fem sønner skal drage ud i denne prægtige og store verden, som vi befinder os i, for at opsøge viden, erfaring, rigdomme, særegne skatte eller andet vi komme i besiddelse af på vores rejse, vi er hver i sær blevet stillet i udsigt, ved hjemkomsten efter 10 års dannelsesrejse, at blive vurderet ligeværdigt, uden skelen til alder, arverækkefølge eller andre kriterier, vi vil blot blive vurderet på baggrund af vores erhvervelser på vores individuelle rejser.
 
Randal har derfor egenhændigt besluttet at drage mod Rovmidta som Randal's først mål. Handelscentrummet i den sydlige del af ørkenlandet mod øst. Da flere af Randal's brødre mente at de mest sjældne skatte og rigdomme måtte befinde sig mod nord, vælger Randal i modsætning til dem at drage mod øst som mit første stop. På denne dræstige og noget farefulde færd, som Randal først troede ville blive let, støder Randal undervejs på et slavehandler skib i en mere eller mindre forladt havneby ved Hovfortet i den østlige bugt af Sangralia. Randal lader sig indrullere som "slave" for at lette rejsen med Rovmidta, da Randal får nys om at skibet just har retning mod slavehandlernes centrum.
Et modigt træk, hvis Randal selv skal sige det, men det lykkes, og Randal tvivler på intet tidspunkt på at han sagtens kan slippe fri når skibet lægger til havn ved rejsens destination.
 
Ombord på skibet bliver Randal "indkvarteret" med en fagertudseende elverkvinde ved navn Visenya, ved første øjekast en noget aparte skikkelse på disse kanter, hvad laver hun her?
I vores gemakker befinder sig yderligere en frivillig, den noget afmålte og fredelige skikkelse, Karel. Et menneske med en lang historie, som Randal med stor interesse lytter til under vores frivillige indespærring ombord på skibet.
Karel virker umiddelbart glad for dyr, naturen og en universel balance som han søger at opretholde, til tider.