BUILD YOUR OWN WORLD Like what you see? Become the Master of your own Universe!

Tongue - Tunge

194 ord   Hun hadede følelsen af hans tunge over huden. Det kolde, våde spor den efterlod.
“Åh, Sesiah,” stønnede han mod hendes øre, mens hans hænder bevægede sig ned over hendes krop.
Hendes smukke krop, der føltes så beskidt, når han havde besøgt hende.
Hun havde ikke lyst til at han skulle røre hende, ham eller nogen anden, lige meget, hvor meget han mente, han ejede hende. Lige meget, hvor meget hun skyldte ham.
Hun burde være taknemmelig, sagde de andre. Hun boede ikke længere på gaden, hun var ikke længere et barn i pjalter med evig sult i maven, men en holdt kvinde. Hun havde pænt tøj, havde alt dét, hun kunne spise og en varm seng at sove i.
En seng, der blev invaderet af dem, der mente hendes krop var deres.
Hans tunge gled ned over hendes hals, og det tog alt i hende for ikke at give efter for kvalmen.
En dag ville hun skære den ud. Og derefter vende kniven ned mellem hans ben. Tage alt, hvad han havde.
Og en dag gjorde hun netop dét. Og ingen rørte nogensinde ved hende igen, uden hun ville det.
Magten var endelig hendes.

Comments

Please Login in order to comment!