Eye - Øje

189 ord
Et lysglimt. En øredøvende lyd. Ubærlig varme. Smerte. Så meget smerte.
Castillia åbnede øjnene med et sæt. Eller, højre øje, det venstre forblev mørkt.
“Castillia?” Hendes mors stemme.
Hvad var der sket? Hvorfor lød hendes mor så … bekymret?
“M-mor?”
“Lig stille. Du har været ude for en ulykke.”
En iskold fornemmelse skyllede ind over hende.
Skibet. Eksplosionen.
Hun forsøgte at sætte sig op, men hendes krop føltes forkert. Som om vægten var skæv. Som om … Hun så ned ad sig selv. Et tæppe dækkede hendes krop, men det så forkert ud.
Utallige ledninger og slanger gik ind under det hvide stof.
“Nej, nej, nej,” klynkede hun og flåede i tæppet med sin ene hånd.
Sienna stoppede hende. Men Castillia behøvede heller ikke at se, for at vide, at der manglede noget.
Hun kunne ikke huske, at hun nogensinde havde grædt så meget i favnen på sin mor før. Eller at moren havde grædt med hende.
Tre soldater og én tekniker.
Otte ribben, en hofte, tre ryghvirvler, et kraveben og et skulderblad.
Et nyt ben og en ny arm. Et nyt stykke kranium. Og et nyt øje.
Et nyt liv.