BUILD YOUR OWN WORLD Like what you see? Become the Master of your own Universe!

Session 14: Kampen mod vogteren Report

General Summary

Da Wallach forsøger at fjerne amuletten, vil den ikke løsne sig. I stedet begynder søjlerne med de magiske runer at summe af energi, mens stenfiguren gløder og varmer op. Stenene begynder næsten at smelte, hvorefter de igen størkner. Luften omkring figuren vibrerer med en intens summen. Flodvind tager en healing-potion fra bæltet, sætter den på jorden og smiler til Frede F. Et kort øjeblik efter lukker gitterportene, og luften mellem dem får en sløret karakter.   Lava Golemen træder et skridt frem, og Wallach sender en pileregn mod den. Dog er det kun få pile, der formår at gennembore den tykke sten. En intens og faretruende kamp udspiller sig. Kun med taktisk snilde og det blændende lys fra Fredes lysende ædelsten lykkes det for Kael, mens Frede F og Bertelgøøes ligger bevidstløse. Både Wallach og Kael er hårdt sårede og kun ét angreb fra døden, men det lykkes dem at slå det sidste liv ud af Lava Golemen og skubbe den i vandet midt i rummet.   Hurtigt sørger Kael for at stabilisere Frede F og Bertelgøøes. Porten åbner sig igen, men Flodvind er ingen steder at se. Mens Frede F og Bertelgøøes langsomt kommer til sig selv, går Kael hen til amuletten i væggen, som er præcis som i hans drøm. Han undersøger den og ser tre utroligt fint polerede ædelsten indarbejdet i en rigt udsmykket amulet. Efter lidt tid tager han fat i den og lirker den forsigtigt ud af væggen.   I samme øjeblik lyder der et øredøvende brøl, og hele rummet begynder at ryste. Dette vækker Frede F og Bertelgøøes, og efter få sekunder begynder søjlerne at summe af energi. Luften vibrerer først horisontalt, hvorefter den drejer sig vertikalt, og en portal åbner sig. Kun Kael kan se et rigt udsmykket rum – nærmest et palads – og ud træder en person klædt i en elegant og udsøgt hvid kåbe med guldkant. Personen bærer en elegant udskåret træstav, hvis ende deler sig i to grene, der fletter sig om hinanden.   Personen er en elver med blågrønt hår, gyldne øjne og solbrun hud.   Da elveren træder ud, skynder Frede sig op ved siden af Kael. Med en alvorlig mine udbryder han: "Hvad har I gjort!? Ved I, hvilken ondskab I har sluppet løs?" Kael og Frede svarer, at det ved de ikke – hvordan skulle de? Men han kan vel fortælle dem det? Elveren svarer kortfattet, at der ikke er tid til forklaringer. Han må forsøge at hindre den totale ødelæggelse af byen. Derefter ignorerer han Kael og Frede, mumler en sætning og forsvinder ud i den blå luft.   Rystelserne fortsætter, og sten fra loftet begynder at falde ned. Frede tager sin lysende ædelsten og overvejer kort at flygte gennem vandet. Uvidenheden om, hvor det vil føre dem hen, overbeviser ham dog om, at vejen tilbage er det sikreste valg. Frede F forsøger derefter at motivere – eller rettere intimidere – gruppen til at løbe for deres liv. Gruppen flygter gennem de mørke gange, men Bertelgøøes sakker langsomt bagud, mens resten løber så hurtigt, de kan, mod udgangen. Da alle lyskilder er gået ud, kaster Kael en magisk formular, der får hans rustning til at skinne, hvilket gør det lidt lettere at navigere blandt de faldne sten og murbrokker.   Til sidst bemærker Frede F, at Bertelgøøes er sakket bagud, og han sænker farten for at hjælpe ham frem. Stenene vælter ned, og med nød og næppe undgår de et kæmpe stykke loft, der styrter til jorden. Kort efter ser de lyset for enden af tunnelen.   Uden for templets indgang, på plateauet med dragehovedet, får gruppen endelig en velfortjent pause. Flodvind er ingen steder at se og ude i det fjerne kan der høres, men ikke ses, eksplosioner og brag fra en kamp mellem mægtige kræfter.   Alle er nu level 6.
Campaign
En lys fremtid
Protagonists
Report Date
25 Nov 2024

Comments

Please Login in order to comment!