Dagbog af Aelar Mindathis // Damian Althiser
Dagbogen er tydeligvis udført at en metoidisk drevet akademiker. Størstedelen er renset for følelser, men består istedet af objektive observationer, noter fra dagens undervisning, en gennemgang af dagens øvrige aktiviteter, disse ofte i selskab med "Kass", og sidst en kort analyse af dagen i sin helhed. Et eksempel på en entré er:
3 dag af Parlentian, år 47
En solrig dag, omtrent 27 grader i Incantia, typisk for sæsonen.
Undervisning af Cassandra Ranmere: En uinterresant omgang med evocation magi, Cassandra endnu engang udvisende en arrogance og mangel på selvforståelse, erhvervet siden hendes forhøjelse til magister. Der var flere fejl i hendes besværgelser når udført i praksis, selvom hendes teoretiske forståelse må siges at overgå min egen. Hun nævnte kort opfindelsen af blodsmagi, og dennes evne til at forstærke magisk genneløb; hun kunne dog ikke redegøre for dette yderligere, og nævnte at jeg måtte vide mere end hende. Må være en reference til Perovalt, men jeg afventer stadig svar fra Bertiel om jeg må tage ned og se ham.
Ikke den mest produktive dag, men i det mindste uden et nyt krav om jagt på uautoriserede. Den sidste almindelige entré lyder:
8 dag af Alramir, år 47
En let skyet dag, men dog første dag med fuglekvidder igen. Omtrent 12 grader i Incantia, typisk for sæsonen. Jeg er i dag blevet indkaldt til møde med Mattæus imorgen. Jeg vrider min hjerne for at regne ud hvad det handler om. Enten handler det om min gamle mesters flugt, men jeg var væk på jagt efter en uautoriseret da det skete, så jeg ved ikke hvad de tror jeg ville vide om det. Mit håb er at jeg skal træde i Cassandra's sted, efter at hun fik selv slået ihjel af Ulvegarden; så forstår jeg bare ikke at det ikke er Bartoleus jeg skal mødes med. Måske Mattæus bare har besluttet at han skal bruge en ny assistent. Som følge var dagens undevisning aflyst, jeg var sammen med Kass, men jeg har måtte sværge at jeg ikke fortæller om indkaldensen, så det blev lidt mærkeligt.
En ualmindelig dag, svært at konkludere på.
Efter denne entré er der kun sporadisk input, frem for det regelmæssige fra tidligere. Der er også markant mindre orden i bogen med flere overstregning, og noget skrevet ind mellem linjer i andre håndskrifter end den primære.
Den første side efter den forrige, er ni dage efter:
Jeg prøver at beslutte om jeg fortryder min jagt efter viden og hvad det har ført til. Jeg ved nu mere end de fleste, eller, mere end en god håndfuld magikere tilsammen for at være helt præcist. Men prisen, stemmerne, oprodningen fra mit gamle liv, mistede kontakter, min viden om at alt aldrig bliver som før.. Jeg forstår vigtigheden, Mattæus' begrundelser er gode, men han holder noget tilbage. Jeg forstår at nogen må holde sjælen, og at han er Eronus bedste bud, men han insistere på ikke at have gennemgået hvad jeg har, hvordan kan han så være stærk nok? Jeg kan ikke lade være med at føle mig som et forsøg på metoden. Hellere hans metode end solkaldernes blodsmagi, men det er ikke meget bedre; at vide at min nye kraft kommer fra dem der måtte lade livet, de uaftoriserede der har måttet lade livet til magistraten. Nogle jeg selv har været med til at fange. Det er kvalme induserende, og samtidigt er de en del af mig nu. Stemmerne er vrede, rasende, men jeg skal holde dem i skak.
De efterfølgende inputs, med overstregninger og noter, giver indblik i et splittet sind, måske endda flere sind. De følgende informationer vises:
3 dag af Parlentian, år 47
En solrig dag, omtrent 27 grader i Incantia, typisk for sæsonen.
Undervisning af Cassandra Ranmere: En uinterresant omgang med evocation magi, Cassandra endnu engang udvisende en arrogance og mangel på selvforståelse, erhvervet siden hendes forhøjelse til magister. Der var flere fejl i hendes besværgelser når udført i praksis, selvom hendes teoretiske forståelse må siges at overgå min egen. Hun nævnte kort opfindelsen af blodsmagi, og dennes evne til at forstærke magisk genneløb; hun kunne dog ikke redegøre for dette yderligere, og nævnte at jeg måtte vide mere end hende. Må være en reference til Perovalt, men jeg afventer stadig svar fra Bertiel om jeg må tage ned og se ham.
Ikke den mest produktive dag, men i det mindste uden et nyt krav om jagt på uautoriserede. Den sidste almindelige entré lyder:
8 dag af Alramir, år 47
En let skyet dag, men dog første dag med fuglekvidder igen. Omtrent 12 grader i Incantia, typisk for sæsonen. Jeg er i dag blevet indkaldt til møde med Mattæus imorgen. Jeg vrider min hjerne for at regne ud hvad det handler om. Enten handler det om min gamle mesters flugt, men jeg var væk på jagt efter en uautoriseret da det skete, så jeg ved ikke hvad de tror jeg ville vide om det. Mit håb er at jeg skal træde i Cassandra's sted, efter at hun fik selv slået ihjel af Ulvegarden; så forstår jeg bare ikke at det ikke er Bartoleus jeg skal mødes med. Måske Mattæus bare har besluttet at han skal bruge en ny assistent. Som følge var dagens undevisning aflyst, jeg var sammen med Kass, men jeg har måtte sværge at jeg ikke fortæller om indkaldensen, så det blev lidt mærkeligt.
En ualmindelig dag, svært at konkludere på.
Efter denne entré er der kun sporadisk input, frem for det regelmæssige fra tidligere. Der er også markant mindre orden i bogen med flere overstregning, og noget skrevet ind mellem linjer i andre håndskrifter end den primære.
Den første side efter den forrige, er ni dage efter:
Jeg prøver at beslutte om jeg fortryder min jagt efter viden og hvad det har ført til. Jeg ved nu mere end de fleste, eller, mere end en god håndfuld magikere tilsammen for at være helt præcist. Men prisen, stemmerne, oprodningen fra mit gamle liv, mistede kontakter, min viden om at alt aldrig bliver som før.. Jeg forstår vigtigheden, Mattæus' begrundelser er gode, men han holder noget tilbage. Jeg forstår at nogen må holde sjælen, og at han er Eronus bedste bud, men han insistere på ikke at have gennemgået hvad jeg har, hvordan kan han så være stærk nok? Jeg kan ikke lade være med at føle mig som et forsøg på metoden. Hellere hans metode end solkaldernes blodsmagi, men det er ikke meget bedre; at vide at min nye kraft kommer fra dem der måtte lade livet, de uaftoriserede der har måttet lade livet til magistraten. Nogle jeg selv har været med til at fange. Det er kvalme induserende, og samtidigt er de en del af mig nu. Stemmerne er vrede, rasende, men jeg skal holde dem i skak.
De efterfølgende inputs, med overstregninger og noter, giver indblik i et splittet sind, måske endda flere sind. De følgende informationer vises:
- Opgaven om at skaffe nøgler, først giganternes, så elvernes og sidst menneskenes.
- Succeen med at snige sig forbi dæmonerne ind i Alramirs kammer og finde nøglen, skuffelsen over ikke at have tid til undersøge de mange skatte derned.
- Aflevering af nøglen til Bartholeus
- En stigende overbevisning om at Cillion er korrupt, eller i hvert fald ikke kun drevet af magistratens agenda
- En stigende evne til at kontrolere stemmerne i hans hoved, og med tid et ønske om at have flere sind tilføjet til hans egen, for bedre at forstå verden.
- Han har taget det navn givet ham af magistraten, Damian, til sig. Dette for at skabe et navn for den personlighed der er i balance mellem de mange personligheder i ham.
- Ankomst hos elverne, og efterfølgende afvisning af dronningen. Beslutning om at bryde ind mens mange er distraherede af karnevalen.
- Det fremgår at Damian mener at nøglen må være begravet med elvernes afdøde konge Rhaelian Lharitlyn.
- Ritualet der blev udført for at skabe Damian er kun vagt beskrevet, det invovlerede at attune til en række sølv-farvede krystaller, som hver blev opløst af processen.