Session 34 plans
General Summary
Når de ankommer morgenen efter er der lidt ændringer i bygningen de scoutede ud sidst
Beskrivelse af Det Alkemiske Varehus Bygningens vægge er konstrueret af rå, matmetal med svage spor efter svejsninger og gamle reparationer. Det føles næsten som en skal – uigennemtrængelig og kold. Højt oppe, nær loftet, sidder små, smalle vinduer, designet udelukkende til udluftning. De tillader kun det allersvageste lys at sive ind i støvede stråler. Der er ingen indsyn – kun en subtil cirkulation af luft. En rød løber strækker sig direkte fra hoveddøren og hele vejen hen til en massiv, lukket dør i bagenden. Tæppet er overraskende rent og velholdt. Langs væggene står rækker af bure, nogle stablede, andre placeret enkeltvis. De indeholder et udvalg af dyr – både almindelige og mere eksotiske. Der er tydelig systematik i placeringen, og nogle af burene er forbundet med slanger eller glasrør, som fører til nærliggende arbejdsstationer. De mange stationer er præcist organiseret og fuldt udstyret med alt, hvad man forventer i en kompleks alkemisk facilitet – kobberdestillater, krystalmorter, drejelige flammebrændere, og rækker af etiketterede væsker i alverdens farver. Spor af ætsning og misfarvning i bordpladerne afslører, at eksperimenterne her er både gentagne og intense. Centralt i rummet står to store kvadratiske glasbeholdere – hver omkring ti fod på hver side – forankret til gulvet med bolte og magiske forseglinger. Indeni svæver en dyb lilla substans, mættet og tyktflydende. Den pulserer let, som om den reagerer på noget usynligt. Væsken reflekterer lyset med en mærkelig dybde, og skiftende mønstre danner sig i overfladen, som skygger, der aldrig rigtig viser deres form. Mod bagvæggen, over den røde løbers ende, ses to brede indvendige vinduer. De er dækket indefra af et tæt grønligt skær, der belyser metallet omkring dem med et sygelig skær. Intet kan ses bagved – det grønne lys dækker alt som en tyk tåge.
Der står 2 vagter uden foran, indenfor at hovedsaglig det samme men der er begyndt at blive ryddet lidt mere op og der er blevet lagt en "rød løber" ud fra hoveddøren til døren der fører til baglokalet indenfor er chefen tydeligvis ankommet da alle arbejder meget fokuseret og der er en mere prominent figur der diskuterer med en arbejder Nogen kan måske genkende ham som Max Morcant Ármen - Head of Experimental Science & Alchemy Hvis de bliver opdaget vil alle prøve at fight dem, men de eneste der kan kæmpe er udenfor og står vagt Efter nogle stykker af dem er døde vil de forsøge at smadre glasbeholderne i midten hvilket vil flyde ud og ætse alt den kommer i kontakt med (the floor is lava xD) Max vil dø her enten af partiet eller af det "acid" hvilket vil give dem det "wanted" niveau de leder eftera
Baglokalet – “Krystalkammeret” Døren til baglokalet åbner med en metallisk knirken, og øjeblikkeligt vælter mørk, fed røg ud i bølger, som en levende tåge. Den glider hen over gulvet og opsluger rummet bag jer, mens luften pludselig føles tungere og mættet med varme og en ætsende, kemisk skarp lugt, der sniger sig op i næsen og prikker i øjnene. Synet begrænses straks – alt er dækket af uigennemsigtige tåger, og det grønne skær fra bagrummet bryder kun svagt igennem disen. Jo længere man bevæger sig ind, desto mere løfter røgen sig i hvirvlende striber og afslører langsomt, hvad der skjuler sig i rummet. Den røde løber fortsætter direkte frem og munder ud i en halvcirkelformet tilskuersektion – en række forhøjede pladser, der alle vender blikket mod rummets centrum. Midt i salen står en massiv, metallisk contraption – et uforståeligt apparat af snurrende led, ledende søjler og armerede glaspaneler. Seks klare krystaller er monteret i separate arme, hver peger ind mod centrum og bader det i deres samlede energi. I apparatets kerne svæver en enkelt, dominerende krystal: En stor, smaragdgrøn perle af ætsende energi. Dens overflade er konstant i bevægelse, med subtile ætsninger, der synes at opløse lyset omkring den, og lejlighedsvise grønne bobler, der dannes og brister med lydløs præcision. En brændende varme udgår fra konstruktionen, så intens at man må skærme sig, når man nærmer sig – som om selve luften omkring krystallen er ved at gå i opløsning. Røgen i rummet stammer tydeligvis herfra. Fra toppen af contraption'en udslynges tunge stød af mørk damp, som driver ud over loftet og ned langs væggene. En form for nedkøling, måske – et desperat forsøg på at holde apparatet i balance og krystallen kontrolleret. Langs bagvæggen står to høje, imponerende hylder, hvor der udstilles en samling af øvrige krystaller – hver i sin niche, omgivet af dekorative riller og små, fint ætset glasplader. Farverne varierer : Cold – Isblå og dækket af krystalleret rimfrost Fire – Dyb ravrød, med indre flammer i bevægelse Lightning – Elektrisk violet, gennemsigtig og knitrende Thunder – Kulsort med vibrerende, støjende energi Poison – Tyktflydende mørkegrøn og næsten levende Necrotic – Mørk lilla-sort, absorberende og isnende Radiant – Blændende hvid-guld, næsten smertefuld at betragte Force – Klar, næsten spejlblank, men skærer i luften Psychic – Perlemorrosa, som konstant ændrer nuance På væggen modsat tilskuerpladserne står en ny række bure, men hvor dem i hovedrummet virkede funktionelle og slidte, er disse præcise, smukt konstruerede, og smykket med sigiler og beskyttelsesruner. Indholdet er er dog lidt mere unikt: en kanin hvis pels ulmer med flammer; en kat, der svæver en tomme over gulvet omgivet af statisk elektricitet; en ugle med sorte øjne, der glitrer som natten. På en fornem piedestal, direkte over for contraption’en, troner ét enkelt bur. Det er guldbelagt, indlagt med ædelstene og beskyttet af magiske ringe. Indeni ligger – til alles overraskelse – en stor, tilsyneladende almindelig hund. Den sover tungt. Ingen energi, ingen stråling. Bare... en hund. Dens brystkasse hæver og sænker sig langsomt, og den ligger som en konge på sin trone, midt i kaossets maskinrum.
Efter det eventyr når de kommer ud af slummen vil de alle se wanted posters af Aki med en besked fra Nels at de skal mødes på deres første bar Hvis de ikke selv tager til Nels vil han snart finde dem Næste gang Nels ser Aki vil han være meget overrasked og glad for han er i live, med nok overbevisning vil han fortælle om hvem assistenten er og vil spørge ind til hvordan Akis og Karas mor faktisk døde Hjemme i deres familiehjem vil de store hus se ud som det plejer udefra men indeni virker det koldt og det er tydeligvis at det ikke bliver taget sig af ordenligt dog vil deres far stadig være hjemme Han vil fortælle at han har fyret deres husassistens efter at Aki forlod ham så han kunne være alene Efter noget mere snak vil han fortælle hvad der faktisk skete med deres mor, Megrethe Da de var små og begyndte at være en større del en den noble sociale cirkel gik det op for dem at alting blev kontrolleret i skyggerne af en enkelt stor nobel familie som havde deres klør overalt i Dullen, og ham og Megrethe prøvede at gøre noget ved det, de ville ikke have at deres børn skulle vokse op i sådan et sted Under samtalen vil Bernard Rosenthorn - Gustav få en telepatisk besked af Alucard der hidkalder man til hans hus hvilket er lidt besyndnerligt især at det er ham der direkte kontaker Bernard istedet for en butler eller nogen lignende
Beskrivelse af Det Alkemiske Varehus Bygningens vægge er konstrueret af rå, matmetal med svage spor efter svejsninger og gamle reparationer. Det føles næsten som en skal – uigennemtrængelig og kold. Højt oppe, nær loftet, sidder små, smalle vinduer, designet udelukkende til udluftning. De tillader kun det allersvageste lys at sive ind i støvede stråler. Der er ingen indsyn – kun en subtil cirkulation af luft. En rød løber strækker sig direkte fra hoveddøren og hele vejen hen til en massiv, lukket dør i bagenden. Tæppet er overraskende rent og velholdt. Langs væggene står rækker af bure, nogle stablede, andre placeret enkeltvis. De indeholder et udvalg af dyr – både almindelige og mere eksotiske. Der er tydelig systematik i placeringen, og nogle af burene er forbundet med slanger eller glasrør, som fører til nærliggende arbejdsstationer. De mange stationer er præcist organiseret og fuldt udstyret med alt, hvad man forventer i en kompleks alkemisk facilitet – kobberdestillater, krystalmorter, drejelige flammebrændere, og rækker af etiketterede væsker i alverdens farver. Spor af ætsning og misfarvning i bordpladerne afslører, at eksperimenterne her er både gentagne og intense. Centralt i rummet står to store kvadratiske glasbeholdere – hver omkring ti fod på hver side – forankret til gulvet med bolte og magiske forseglinger. Indeni svæver en dyb lilla substans, mættet og tyktflydende. Den pulserer let, som om den reagerer på noget usynligt. Væsken reflekterer lyset med en mærkelig dybde, og skiftende mønstre danner sig i overfladen, som skygger, der aldrig rigtig viser deres form. Mod bagvæggen, over den røde løbers ende, ses to brede indvendige vinduer. De er dækket indefra af et tæt grønligt skær, der belyser metallet omkring dem med et sygelig skær. Intet kan ses bagved – det grønne lys dækker alt som en tyk tåge.
Der står 2 vagter uden foran, indenfor at hovedsaglig det samme men der er begyndt at blive ryddet lidt mere op og der er blevet lagt en "rød løber" ud fra hoveddøren til døren der fører til baglokalet indenfor er chefen tydeligvis ankommet da alle arbejder meget fokuseret og der er en mere prominent figur der diskuterer med en arbejder Nogen kan måske genkende ham som Max Morcant Ármen - Head of Experimental Science & Alchemy Hvis de bliver opdaget vil alle prøve at fight dem, men de eneste der kan kæmpe er udenfor og står vagt Efter nogle stykker af dem er døde vil de forsøge at smadre glasbeholderne i midten hvilket vil flyde ud og ætse alt den kommer i kontakt med (the floor is lava xD) Max vil dø her enten af partiet eller af det "acid" hvilket vil give dem det "wanted" niveau de leder eftera
Baglokalet – “Krystalkammeret” Døren til baglokalet åbner med en metallisk knirken, og øjeblikkeligt vælter mørk, fed røg ud i bølger, som en levende tåge. Den glider hen over gulvet og opsluger rummet bag jer, mens luften pludselig føles tungere og mættet med varme og en ætsende, kemisk skarp lugt, der sniger sig op i næsen og prikker i øjnene. Synet begrænses straks – alt er dækket af uigennemsigtige tåger, og det grønne skær fra bagrummet bryder kun svagt igennem disen. Jo længere man bevæger sig ind, desto mere løfter røgen sig i hvirvlende striber og afslører langsomt, hvad der skjuler sig i rummet. Den røde løber fortsætter direkte frem og munder ud i en halvcirkelformet tilskuersektion – en række forhøjede pladser, der alle vender blikket mod rummets centrum. Midt i salen står en massiv, metallisk contraption – et uforståeligt apparat af snurrende led, ledende søjler og armerede glaspaneler. Seks klare krystaller er monteret i separate arme, hver peger ind mod centrum og bader det i deres samlede energi. I apparatets kerne svæver en enkelt, dominerende krystal: En stor, smaragdgrøn perle af ætsende energi. Dens overflade er konstant i bevægelse, med subtile ætsninger, der synes at opløse lyset omkring den, og lejlighedsvise grønne bobler, der dannes og brister med lydløs præcision. En brændende varme udgår fra konstruktionen, så intens at man må skærme sig, når man nærmer sig – som om selve luften omkring krystallen er ved at gå i opløsning. Røgen i rummet stammer tydeligvis herfra. Fra toppen af contraption'en udslynges tunge stød af mørk damp, som driver ud over loftet og ned langs væggene. En form for nedkøling, måske – et desperat forsøg på at holde apparatet i balance og krystallen kontrolleret. Langs bagvæggen står to høje, imponerende hylder, hvor der udstilles en samling af øvrige krystaller – hver i sin niche, omgivet af dekorative riller og små, fint ætset glasplader. Farverne varierer : Cold – Isblå og dækket af krystalleret rimfrost Fire – Dyb ravrød, med indre flammer i bevægelse Lightning – Elektrisk violet, gennemsigtig og knitrende Thunder – Kulsort med vibrerende, støjende energi Poison – Tyktflydende mørkegrøn og næsten levende Necrotic – Mørk lilla-sort, absorberende og isnende Radiant – Blændende hvid-guld, næsten smertefuld at betragte Force – Klar, næsten spejlblank, men skærer i luften Psychic – Perlemorrosa, som konstant ændrer nuance På væggen modsat tilskuerpladserne står en ny række bure, men hvor dem i hovedrummet virkede funktionelle og slidte, er disse præcise, smukt konstruerede, og smykket med sigiler og beskyttelsesruner. Indholdet er er dog lidt mere unikt: en kanin hvis pels ulmer med flammer; en kat, der svæver en tomme over gulvet omgivet af statisk elektricitet; en ugle med sorte øjne, der glitrer som natten. På en fornem piedestal, direkte over for contraption’en, troner ét enkelt bur. Det er guldbelagt, indlagt med ædelstene og beskyttet af magiske ringe. Indeni ligger – til alles overraskelse – en stor, tilsyneladende almindelig hund. Den sover tungt. Ingen energi, ingen stråling. Bare... en hund. Dens brystkasse hæver og sænker sig langsomt, og den ligger som en konge på sin trone, midt i kaossets maskinrum.
Efter det eventyr når de kommer ud af slummen vil de alle se wanted posters af Aki med en besked fra Nels at de skal mødes på deres første bar Hvis de ikke selv tager til Nels vil han snart finde dem Næste gang Nels ser Aki vil han være meget overrasked og glad for han er i live, med nok overbevisning vil han fortælle om hvem assistenten er og vil spørge ind til hvordan Akis og Karas mor faktisk døde Hjemme i deres familiehjem vil de store hus se ud som det plejer udefra men indeni virker det koldt og det er tydeligvis at det ikke bliver taget sig af ordenligt dog vil deres far stadig være hjemme Han vil fortælle at han har fyret deres husassistens efter at Aki forlod ham så han kunne være alene Efter noget mere snak vil han fortælle hvad der faktisk skete med deres mor, Megrethe Da de var små og begyndte at være en større del en den noble sociale cirkel gik det op for dem at alting blev kontrolleret i skyggerne af en enkelt stor nobel familie som havde deres klør overalt i Dullen, og ham og Megrethe prøvede at gøre noget ved det, de ville ikke have at deres børn skulle vokse op i sådan et sted Under samtalen vil Bernard Rosenthorn - Gustav få en telepatisk besked af Alucard der hidkalder man til hans hus hvilket er lidt besyndnerligt især at det er ham der direkte kontaker Bernard istedet for en butler eller nogen lignende
Report Date
04 May 2025
Comments