Appearance

Mentality

Personal history

Diana Dankil er født og opvokset i Sandir, der er hovedstaden i dværgelandet Folgom. Hun er datter af Umbran Moranil (Søn af Moranil Sonnlinor – AKA Marrin Storskæg) og Lyra Dankil og er den anden yngste af 6 søskende. Hendes opvækst var god og tryg. Der manglede ikke noget og hun kom igennem de første mange år af hendes liv uden de store bump på vejen.
 
 
Når de unge dværge af Folgom når en alder af 60 år bliver de bedt om at forlade deres hjemby for at tage ud og få set resten af landet og finde et sted at slå sig ned – nogen af de meget eventyrlystne dværge tager endda også ud og udforsker verdenen udenfor landets grænser. Som mange andre begav Diana sig også ud på denne færd og fik set, oplevet og mødt en masse. Hun tog fra by til by i over 10 år uden rigtigt at finde et sted hvor hun følte sig hjemme.
 
Det var da hendes 73-års fødselsdag var ved at være på trapperne, at hun fandt Snowdrop Inn; en lille kro i den vestlige del af landet, næsten på grænsen til Lustria. Et stille, idyllisk sted. Der kom ikke mange rejsende til kroen, men den var varm og hyggelig og Diana endte med at blive der et par dage – eller det var i hvert fald planen.
 
Allerede første aften faldt hun i snak med kroens bartender; Thorem Tinflint. Han var næsten dobbelt så gammel som hende (119), men alligevel blev det hurtigt tydeligt at de havde meget til fælles. De havde den samme humor, holdninger og livsværdier. Der gik ikke lang tid før de var forelskede og uadskillelige.
 
Diana fik arbejde på kroen, og blev oplært af Thorem i diverse færdigheder; blandt andet blev hun i stand til at brygge både øl og stærkere alkohol, hun lærte at begå sig i bjergene i området med sådan en fortrolighed at hun endda begyndte at hjælpe kroens gæster videre på vej til de nærmeste byer – og så lærte hun selvfølgelig også at kæmpe.
 
Thorem mente, at for at han kunne føle sig tilpas, når hun ikke var ved hans side, var Diana nødt til at lære at slås – ellers brugte han alt for meget energi på at være bekymret for hende når de ikke var sammen. Det var ikke fordi Diana ikke kunne tage vare på sig selv – hun havde trods alt rejst rundt alene i Folgom uden nogle problemer. Hun var blevet ganske dygtig med en stegepande; både i køkkenet og til selvforsvar. Men Thorem insisterede nu alligevel i at træne hende i den kampteknik som han selv var dygtig til.
 
Der kom ikke mange rejsende til Snowdrop Inn, og der var endda dage hvor der slet ikke var andre end de ansatte så Thorem og Diana havde masser af tid til at lære hinanden godt at kende. Under hele hendes færd havde Diana skrevet breve hjem til sin familie, for at fortælle dem hvordan det gik hende. Naturligvis kunne de ikke skrive tilbage, eftersom hun hele tiden var på farten. Men efter at have fået arbejde på kroen følte Diana endelig at hun var sikker på at det var her hun ville blive og kunne derfor med et smil på læben skrive til sin familie at de fra nu af kunne sende breve til hende.
 
Diana og Thorem levede sammen i bedste velgående i mange år, og selvom Diana egentligt godt kunne tænke sig at tage hjem og besøge sin familie var hun ikke sikker på at hun kunne holde ud at være foruden Thorem så længe – og han havde desværre ikke mulighed for at tage med hende da Snowdrop Inn i så fald ville mangle 2 ansatte, hvilket var mere end de havde råd til. Så Diana holdt sig til skriveriet.
 
--
 
Diana følte sig splittet; hun ville gerne blive med Thorem, men hendes families sikkerhed var på spil. Hun løb in på værelset hvor Thorem var i gang med at pakke sine ting. Diana behøvede ikke engang at sige noget – hendes blik fortalte ham alt hun ville have sagt. Thorem løb hen, holdt Diana tæt ind til sig en sidste gang. Kyssede hendes pande og sagde: ”Vi skal nok finde hinanden igen. Pas på dig selv, DD.” Og så løb hun. Ud ad døren. Ned ad vejen. Op ad bjerget. Så hurtigt som hendes korte ben og den dybe sne tillod det.
 
Den lille dværg løb og løb indtil hun endelig nåede til Sandir. Hun kunne næsten ikke tro sine egne øjne: Hele byen stod i flammer.

Personality

Social