BUILD YOUR OWN WORLD Like what you see? Become the Master of your own Universe!

Remove these ads. Join the Worldbuilders Guild

Vunkargs hule

General Summary

Moradag, den 2. Aondeugder 2139KK: Aramil, Brönsvig, Grimdina og Hamnul Kobbermukkert lægger sig i baghold i lysningen på den nordlige kyst af Tågernes Sø. Brönsvig positionerede sig på den vestlige side af hjulsporene, som fører længere ind i Bergskoven, for at vaske sit skæg mens han venter. Mens han er på denne side, ankommer fire hobgoblin, én trækkende på en tohjulet vogn. Gruppen opdages ikke, og venter i skjul på, at hobgoblinerne kommer tilbage. Gruppen forfølger dem, men da de bevæger sig stille inde i den tæt bevoksede skov, sakker de hurtigt bagud. Aramil løber i forvejen på stien, for at holde øje med hobgoblinerne, da han kan bevæge sig uset i skyggerne.
Da Aramil når et stykke væk fra gruppen, overfaldes Hamnul og Grimdina på deres side af sporet af en gruppe på seks goblin. De bliver begge slået omkuld af goblinerne, men reddes af Brönsvig og Aramil, som kommer dem til undsætning. De fortsætter til huleåbningen, som hobgoblinerne forsvandt ind i. Grimdina, Brönsvig og Hamnul slår lejr tæt ved sporet, mens Aramil lægger sig på lur, for at forhindre én flygtet goblin fra, at sladre om deres tilstedeværelse til Vunkarg.
Goblinen slås omkuld, og Aramil binder ham til et træ ved gruppens lejr. Her ser han, at Brönsvig og Hamnuls skæg er bundet sammen, og bliver lidt jaloux. Efter en stille nats meditation, vågner Aramil til synet af en rasende goblin med håret fyldt med blomster. Da han begynder at stikke flere blomster i håret på væsnet, rækkes han en lille buket af en lille grøn fe-dreng med store, lyserøde sommerfuglevinger.
Da resten af gruppen vågner op, udspørges goblinen (og trues med, at få skåret hånden af), og gruppen finder ud af, at hulen huser 7 hobgobliner, inklusiv Vunkarg, 7 gobliner mere, samt et Pludrende mundster. De gives også simple vejvisninger et stykke ind i hulen.
Gruppen begiver sig ind i hulen, hvor de kigger ind i tilstødende rum, og barrikaderer de to første døre de finder. De finder snart et laboratorium med en stor, inaktiv lergolem. Her konfronteres de af Vunkarg og to andre hobgobliner. Vunkarg ler ad dem, i det hans to håndlangere angriber dem. I det håndlangerne begynder at dø, teleporterer Vunkarg sig ud af lokalet.
Gruppen stoppes af en magisk låst dør ud af lokalet, som de får åbnet ved, at placere en af de døde hobgobliners hænder på døren. Her finder Aramil også en Hat of disguise. Uden for døren igen er en anden tilstødende dør åben, og et mundster er på vej mod dem. Gruppen nedkæmper hurtigt mundsteret, og fortsætter dybere ind i hulen. De finder en stald med to geder, og liget af en kimære, som er en blanding af en løve og en drage. De finder noter på gulvet, som beskriver fejlslåede kimære bestående af løver og drager og af drager og heste.
I næste lokale finder de Vunkarg stående med ryggen til, mens han sender magisk energi ind i tre glascylindre. Den venstre cylinder indeholder et sort drageæg, den midterste en løveunge, og den højre en ged, alle tre i klare væsker. Vunkarg byder dem velkommen, og lykønsker dem med, at de netop er ankommet i tide til at bevidne hans største mesterværk. I samme øjeblik knuses alle tre cylindre, og væskerne flyder sammen, hvor de bliver opage, og begynder at samle sig til en masse. Vunkarg griner ondskabsfuldt, og vender sig mod gruppen, mens en kæmpestor kimære rejser sig bag ham og brøler. En blanding af en sort drage, en løve og en ged.

Rewards Granted

Hat of disguise

Related Reports

Tidligere: Hamnuls befrielse.
Efterfølgende: Kimærens besejring
Report Date
01 May 2022
Primary Location

Remove these ads. Join the Worldbuilders Guild

Comments

Please Login in order to comment!