Teeth - Tænder

197 ord
Goblinen Snurri Guldmager vidste, at han skulle være blevet hjemme. Men butikken passede ikke sig selv, og den mindste var ved at få tænder.
Hvis bare han var blevet hjemme.
Nu hang han her, presset mod væggen, med stanken af beskidt pels, sved og dårlig ånde i den lange næse, og en snude med blottede tænder fingerbredder fra ansigtet.
“Jeg lover, jeg har ikke …”
“Ti stille. Jeg ved, du lyver.” Varulven knurrede.
Snurri klynkede, ligeglad med værdigheden.
Den lille gule android rodede rundt i en skuffe, så guldsmedeværktøjet væltede klirrende ud.
“Finder du noget?” spurgte varulven utålmodigt.
“Ikke endnu,” svarede en mekanisk stemme surt.
Tænderne kom nærmere.
“Måske jeg skulle tygge lidt på rotten her.”
Dråber af savl ramte Snurris hud, og han krympede sig. De smittede kun ved bid, ikke?
“Der er et hemmeligt panel bag potteplanten,” peb han skrækslagent.
Planten røg på gulvet.
“Jeg har dem!”
“Åh, en skam, jeg så frem til goblin til frokost,” grinede varulven og slikkede sig om munden, inden han lod Snurri falde til gulvet.
De forlod butikken med ædelstenene. Snurri vidste, at han ville melde dem, selvom han kom i problemer med Sesiah.
Den forbandede varulv og hans android.