Jotunheim

Denne fantasy verden er beboet af mennesker, elvere, dværge og mange andre væsner. Det er både et mørkt, brutalt og sensuelt univers. Verdnen er som en dekadent, mørk, forvrænget og korrupt version af sen østeropærisk historie og tidling vikingetid, alt afhængig af hvor i Jotunheim du er. Bland det hele sammen med en snært af brutalt mørke, og man får et univers af stål og blod, mystik, magi der korruptere selve ens krop og sjæl hvis man ikke træder varsomt, mørke frygtingydende monstre, forvrænget og deforme bæster el. dæmoner, kaldt hertil af mørke troldemænd fra andre verdner. Settingen finder sted I de nordlige egne, et sted der minder meget om et sen østeuropæisk middelalder, hvor menneskerne den stærkeste race, men også det mest splittet folk.   Ikkemennesker, er ofte undertrygt eller set på med stor mistro og skepsis. I syd havde elverne et stort imperium, men faldte for århundreder siden. Elverne, der i øjeblikket bor i Davokar, betragter sig selv som skovens vogtere. Og med henvisning til gamle traktater kræver de, at begge barbarer og andre mennesker skal holde sig fri af Davokars dybde og enhver af Jotunheims ruiner. Enhver overtrædelse af disse traktater betragtes som en krigshandling.  Dværge rejste med deres rigdomme til de nordlige kongeriger, og betalte menneskekongerne for tilflugt i deres lande. Nu lever de som immigranter i fremmede lande, hvor de bliver set på med skepsis og mistro, bosat I byer og landsbyer, hvor de har lavet separate samfund.   Men mange af ikkemenneskerne der er i de nordlige riger, er blevet tvunget ud i ulykke, grundet menneskenes egen ulykke og har sat navn på dem der var ansvarlig for deres egen ulykkke. Deres foragt blev derfor først rettet mod ikkemennesker, da mange af dem støttede de sydliges landes krige mod nordlandene, da de stadig holdte deres lande i syd. Dværgene er formelt underlagt menneskene, og mange af dem lever I menneskebyernes ghettoer.    Veje og ruter er farlige, fuldt med monstre, vilde dyr, banditter, tyve, og udsultede bønner. Hurtige jægere, bevæger sig gennem skoven, ubetalte soldater finder andre indtægter ved at gå efter den almindelige mand. I sådanne tider forudser mange mennesker verdenens undergang. Ifølge deres profetier, vil is komme fra nord og sluge de nordlige riger. Der må være noget sandhed I det, da vinteren er blevet længere og dagene koldere. Men den nyetableret orden ”Det Brændende Sværd” påstår at ildens kraft vil rede dem fra isen. At kun de der følger, denne orden af munke ridders veje, vil overleve. De pejer på at den sande fjende er korruption, og magerens brug af magi der bringer ubalance i Gudernes skaberværk.   De nordlige riger er I forfald og I krig, og truet af landene fra syd og togter fra barbarene fra Nordmar. Men for simple bønner, byboere, købmænd og kroejere, er sydens hær ikke den største farer. Det de frygter mest er monstrene, som plager denne verden. Varulve, lindorme, gengangere, wendolere og andre deforme væsner, lure I de mørke skove, huler, sumpe og hjemsøgte steder. Lindorme, forktails og flykites jæger I bjergregionerne, og folk støder ofte på spøgelser, gengangere og ånder I skovene…